Foredrag
Vi tilbyder foredrag, hvor vi anlægger et kristent helhedsperspektiv på temaer, som er aktuelle, eller som I bare finder vigtige.
Målet er altid at gøre kristendommen nærværende og relevant for tilhørerne. Vi lægger desuden vægt på at gøre tilhørerne til deltagere gennem velstruktureret interaktion. I får lejlighed til at tænke med og komme til orde undervejs.
Nedenfor kan du se, hvad vi allerede har på tapetet. Skriv eller ring endelig til os, hvis der er et andet emne, I gerne vil høre om. Se kontakt info nederst på siden.
Er det os eller økonomien, der bestemmer?
v. Andreas Ø. Nielsen
Der er mennesker og et skaberværk, der lider nød. Det kalder på vores opmærksomhed. Årsagen til denne nød har i høj grad med økonomi at gøre. Da Gud og vores tro vedrører det hele menneske og alle sider af menneskelivet, bør vi som kristne også interessere os for økonomi.
Det er faktisk på høje tid at sætte mere fokus på de globale økonomiske sammenhænge, og hvordan vi som almindelige danskere kan gøre en større og mere effektiv forskel. For vi har faktisk alle sammen vores lille hånd at skubbe med i retning af en bedre verden.
Andreas har deltaget i Kirkernes Verdensråd 2 ugers kursus i kristendom og økonomi (GEM-School) i Zambia i 2017. Han er redaktør på en større antologi om samme emne (udkommer på Eksistensen i 2019).
Kristen identitet bidrager i det sekulært-pluralistiske samfund. Med børn som case
v. Andreas Ø. Nielsen
I dette foredrag vil Andreas med børnene som eksempel, pege på alt det livsbekræftende, som Gud lader mennesker med et bevidst kristent ståsted og identitet betyde for det samfund og den verden, de indgår i.
Det danske samfund er fortsat stærkt præget af den kristne kulturarv. Vi er dog hastigt på vej mod kulturel og religiøs mangfoldighed. Samtidig ser mange helst et sekulært samfund, hvor troen holdes i det private rum.
Hvordan kan vi som kirker og enkeltpersoner bidrage til et sådan samfund? Og hvad betyder det for børn fra praktiserende kristne hjem?
Andreas har været idémand bag projektet Børn i Pluralisme, og redigeret et studehæfte for forældre. Læs mere her…
Luther i Afrika
v. Clement Dachet
Den lutherske kirke og lutherdommen er ikke blot et dansk eller europæisk fænomen. Det er faktisk en verdensomspændende kirke. Clement Dachet tilbyder et unikt indblik i, hvordan lutherdommen finder udtryk på det afrikanske kontinent og i afrikanske kulturer. Det er meget lærerigt at spejle vores egen danske lutherdom i de afrikanske lutherske traditioner.
Religiøs politik
v. Clement Dachet
Luther er ofte blev brugt og/eller misbrugt til at holde religion og politik adskilt. Det er fristende, måske særligt i en tid, hvor vi oplever at religion bliver brugt som belæg for de værste uhyrligheder. At adskille religion og politik var imidlertid ikke noget Luther selv praktiserede. Luthers pointe var, at kirken altid må gå til politik “svaghed”, med Gudsordet. Vi kunne også kalde det: under korsets fortegn. I dagens globale verden går det helle ikke an at kirken forsøger at flygte fra sit samfundsansvar. Det handler derimod om, hvordan kirken, både nationalt og lokalt, kan involvere sig og gøre sig gældende i svaghed, med Gudsordet.
Andreas Østerlund Nielsen
Cand.theol, ph.d., pastor
Bymosevej 55B
8210 Aarhus V
@: andreas@helsyn.dk
m: 30 29 56 14
Clement Dachet
Cand. mag., pastor
Kjeldsbjergvej 11
8520 Lystrup
@: clement@helsyn.dk
m: 61 27 49 17